villavej.dk

IKEA i Odense

I den sydøstlige del af Odense ligger Danmarks største IKEA, som mildest talt er svær at overse, når man kører forbi. Varehuset udfylder nemlig 55.000 kvadratmeter, og dets ydre er beklædt med de ikoniske blå og gule farver, som pryder IKEA-logoet.

Find åbningstider, adresse og kontaktinfo her: https://www.ikea.com/dk/da/stores/odense/

Som man nok kan forestille sig, så finder man alverdens produkter på de 55.000 kvadratmeter, men man finder også faciliteter som en restaurant, showrooms, et legeland og meget andet. Med andre ord er IKEA i Odense varehuset, der har alt, hvad hjertet begærer. Så tag en tur forbi Danmarks største IKEA på Ørbækvej 91 i Odense.

Nem adgang til varehus

Hvis du kommer langvejs fra, og du ikke har besøgt varehuset i Odense før, så er varehuset heldigvis nemt at komme til. Hvis du kommer kørende langs E20-motorvejen uanset retning, skal du dreje af ved Afkørsel 48 Tietgenbyen. Herefter skal du blot følge Niels Bohrs Allé, indtil du når et stort kryds, der går på kryds af Ørbækvej.

Du vil vide, at du er nået til dette kryds, når du kan se Bilka lige fremme til højre. I dette kryds drejer du til højre, og så vil du kunne se IKEA på venstre side kort tid efter. Når du ankommer til IKEA vil du have rig mulighed for at finde gratis parkering under varehuset, så du også slipper for, at din bil bliver våd. Det er gratis at parkere på IKEAs areal, og du kan holde der i et ubegrænset tidsrum.

Varehusets historie

Siden 2009 har danskerne besøgt den nuværende IKEA i Odense, og da varehuset slog dørene op for første gang tilbage i november 2009, var det med tusindvis af mennesker ventende ude foran i lange køer.

Dog havde man i Odense, før man byggede den nuværende IKEA, som man kender i dag, en anden IKEA-butik, der havde fået kælenavnet Verdens mindste IKEA. Og den gamle butik var da også lille sammenlignet med det nye varehus.

Køkkenafdelingen i det nye varehus er f.eks. mere end dobbelt så stor som hele den gamle butik var. Faktum var dog, at den gamle butik ikke kunne følge med efterspørgslen på IKEAs produkter, og dette var en af årsagerne til, man valgte at udvide.

I dag har IKEA stadig flere besøgende, og de har også åbent alle ugens dage fra kl. 10-20. Med et åbent varehus alle ugens dage, og med et større areal kommer også flere muligheder, hvilket IKEA i Odense har taget alvorligt.

IKEA Småland – til dig der er afsted med små børn

En ting IKEA gjorde med de ekstra kvadratmeter var at lave et sted, hvor børn kunne være og have det sjovt, imens deres forældre ordnede alt det praktiske. Dette initiativ blev til det, der i dag hedder IKEA Småland. Småland er et område, hvor du kan aflevere dit barn, imens du handler i varehuset.

Her vil der være personale, som passer dit barn, og den første time er ovenikøbet gratis. Her vil dit barn kunne lege i et boldbassin, tegne, lege med flere forskellige produkter fra IKEAs legetøjskollektion og se film. Der er altså rig mulighed for underholdning til de yngste, så man ikke behøver at bekymre sig om, de keder sig, imens man selv ordner alt det praktiske.

Småland er åbent fra kl. 15-19 hver fredag og kl. 11-17 lørdag & søndag. For at man kan komme ind i Småland, er det desuden påkrævet, at man måler et sted mellem 95-135 cm.

Alt findes i afdelinger

Med mere end 50.000 kvadratmeter kan man godt frygte, at det må være tæt på umuligt at finde, det man leder efter. Heldigvis er varehuset indrettet således, at alt findes i afdelinger. Det vil sige, at hvis du leder efter en seng, så går du mod soveværelsesafdelingen.

Skal du derimod se på en sofa, så går du til stueafdelingen. Og hvis du allerede hjemmefra ved, hvilke produkter du skal finde, så kan du gå direkte mod dem ved at tjekke, hvor de befinder sig på IKEAs egen hjemmeside.

Hvis du f.eks. skal finde en bestemt hylde, vil du på hjemmesiden se, at du skal gå til afdelingen for Dekoration og Vægdekoration. Hvis du skal finde større produkter som et spisebord, så finder du det ude på deres lager, som er det sidste du møder, inden du når til kassen. Her vil der på hjemmesiden stå, hvilken reol og hvor på reolen, du finder det ønskede produkt.

En fortjent tur i restauranten

Efter en tur rundt i IKEA kan man godt blive småsulten, og heldigvis behøver du ikke gå langt. Inde i IKEA i Odense finder du nemlig en restaurant, hvor du har muligheden for at få stillet enhver sult.

Du kan enten vælge mellem flere forskellige varme retter som burgere, herregårdsbøffer og selvfølgelig de legendariske kødboller. Men der findes også noget til den søde tand, hvis du er sulten efter hovedretten. Restauranten er åben alle dage på ugen fra kl. 09:30-19:30, så du har både mulighed for at få morgenmad, frokost og aftensmad.

En hurtig bid mad I bistroen

Hvis du ikke behøver det store måltid, så har du også muligheden for at tage et hurtigt kig i bistroen. Her kan du finde en fransk hotdog, pølsehorn eller en panini, hvis du ikke har tid til at sætte dig i restauranten.

I bistroen sælger de også ting til den søde tand, som softice, kanelsnegle og donuts. Bistroen finder du som det første, efter du har betalt ved kassen, hvilket gør det til en oplagt mulighed for lige at få lidt med på turen, inden man sætter sig ind i bilen og kører hjem.

Købt stort ind? Lån en trailer

Har du købt så meget ind, at du ikke kan have det i din bil, eller er en af varerne bare for store, så står IKEA til rådighed med trailere, du kan låne.

Det eneste det kræver er, at du downloader appen Freetrailer, som du bruger til både at booke og aflevere traileren. Hvis du bruger appen til at booke traileren, imens du er der, kan du låne den til 0 kr.

Du kan også vælge at reservere traileren på forhånd med et lille gebyr på 29 kr. Med denne løsning behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt du får købt for meget, da du altid vil kunne have dine køb i traileren, der indvendigt måler: L401XxB191xH209.

Klik og Hent – til dig der ordner alt hjemmefra

Har du ikke tid til at tage turen gennem IKEAs gange, og ved du allerede, hvad du skal have, så har du også muligheden for at benytte dig af funktionen Klik og Hent. Her bestiller du alle de ting, du skal bruge på IKEAs hjemmeside og vælger Klik og Hent, hvorefter IKEAs medarbejder begynder at pakke din ordre, så den er klar til afhentning hurtigst muligt.

Efter den er pakket kan du blot tage til IKEA i Odense, og hente alt du har bestilt. Hvis du benytter Klik og Hent, betaler du et gebyr på 49 kr.